Sara Koch - Månedens oversetter mars 2017
Oversetterne er de viktigste aktørene vi har for å få norsk litteratur ut i verden. Deres arbeid er av helt avgjørende betydning, og for å kaste lys over dette arbeidet, har vi startet intervjuserien «Månedens oversetter». Her blir vi bedre kjent med noen av dem som oversetter fra norsk, og med deres utfordrende arbeid som bringer norsk litteratur ut til all verdens ulike språk.
Månedens oversetter i mars er Sara Koch, som oversetter til dansk. Hun er for tiden aktuell med hele tre oversettelser, som alle utkommer nå i mars: Geir Gulliksens Historie om et ekteskap, Karl Ove Knausgårds Om sommeren og Dag Solstads Genanse og verdighet.
Sara har oversatt hele 35 titler fra norsk, og var blant annet den første til å oversette hele Karl Ove Knausgårds Min kamp-serie.
Hvordan endte du opp som oversetter av norsk litteratur?
Jeg studerede litteraturvidenskab et par semestre i Oslo, og forelskede mig i Norge – og i en norsk mand, som jeg giftede mig med. Mens jeg boede deroppe, udkom Knausgårds debutroman Ute av verden, og det var det helt store samtaleemne på læsesalen – en vild debutant som fik Kritikerprisen.
Da jeg var færdiguddannet og hjemme i Danmark igen, udkom andet bind i Knausgårds trilogi*, En tid for alt. Susanne Bent Andersen fra L&R havde øje for at Knausgård ville blive noget stort, og selv om jeg var et ubeskrevet blad som oversætter, fik jeg overtalt hende til at give mig opgaven med de to murstenstykke romaner. Og så var jeg i gang.
Kan du gi et eksempel på en oversetterjobb som var spesielt vanskelig, eller spesielt morsom?
Jeg var rigtig glad for at oversætte Thure Erik Lunds Inn. Han danner et eget sprog i romanen, og det var rigtig sjovt at sidde med. At oversætte Skarangers kebabnorsk i Alle utlendinger har lukka gardiner til ghettodansk var også en sjov udfordring. (Og en roman jeg blev opmærksom på da jeg var på Oversætterhotel hos NORLA).
Du har høstet stor anerkjennelse for flere av dine oversettelser – senest for Dag Solstads Genanse og verdighet, som mottas med strålende kritikker i Danmark i disse dager. Hvordan jobbet du for å gjøre oversettelsen så god?
Der var meget ærefrygt forbundet med at oversætte netop den roman. Da jeg mødte min mand i Oslo, skrev han hovedfagsopgave om Solstad, og hans forfatterskab har fulgt mig lige siden. Genanse og verdighet var simpelthen en drømmeopgave. Men ærefrygt alene skaber ikke gode oversættelser, der skal også et mod og en frækhed til at skabe gode oversættelser af så klassiske værker. Derfor blev jeg så glad for at Bjørn Bredal i Politiken kaldte min oversættelse frimodig. Jeg forsøgte faktisk også at ændre titlen. Den er jo legendarisk i Norge, men jeg syntes Generthed og værdighed – men det dobbelte -hed – var klodset på dansk (på dansk betyder genanse udelukkende noget som er til besvær), og foreslog at kalde den “Bipersonens øjeblik”. Men det ville Oktober ikke være med til – det var vist lidt for frimodigt.
Du har fått svært gode tilbakemeldinger på din oversettelse av Karl Ove Knausgårds Min kamp-serie. Ikke bare var du den første som oversatte disse bøkene, men du jobbet også med oversettelsene før hele serien var ferdigstilt. Kan du fortelle om denne prosessen, og hvordan man angriper oversettelsen av et skriveprosjekt som ikke er ferdigstilt?
De tre år jeg sad med Min kamp var meget intense, og det krævede stor tålmodighed fra min familie. Mit danske forlag Lindhardt & Ringhof vidste godt at de danske læsere sad på spring for at få bøgerne så hurtigt som muligt, så det gjaldt om at holde tungen lige i munden. Mens jeg skrev på et bind, udkom det foregående og Knausgård sad og skrev på det næste, og man kunne ikke åbne en avis uden at nogen skrev om Knausgård. Eftersom Knausgård selv var i skrivehi, var der pludselig interesse fra medier og læsere for at tale med mig. Knausgård bad mig om at oversætte hurtigt, at følge romanens flow, så jeg kastede mig ud i det og var ét med projektet. Jeg bor på en lille ø i Danmark, og mens hele mediecirkusset hærgede, sad jeg der og oversatte bog efter bog. Det var intenst og hårdt, men også en gave at få lov til. Da jeg var færdig med bind 6, som virkelig trak tænder ud, sendte Knausgård mig en stor buket blomster med ønske om «mange Knausgård-frie år». (Det blev heldigvis ikke til så mange).
Finnes det et norsk ord eller uttrykk du synes mangler på dansk? Eller omvendt?
Dansk er jo et fattigt sprog når det gælder natur – ligesom vi er et fattigt land når det gælder natur.
Er det noen norsk bok som enda ikke er oversatt til dansk, som du lengter etter å få oversette?
Ja. Jeg vil så gerne oversætte Ruth Lillegravens Urd og Sigd. Jeg har noget liggende i en kommodeskuffe, men det er endnu ikke lykkedes at finde et forlag der er interesseret. Og det undrer mig faktisk, jeg ved godt at lyrik er svært at sælge, men netop Lillegraven har jo et stort publikum, og det tror jeg også hun ville kunne få i Danmark. Urds kvindebeskrivelser er viunderlige, og portrættet af Endre i Sigd er enestående. Så lige nu er det mit størst ønske at oversætte Lillegraven og at finde et forlag til hende i Danmark.
Og helt til slutt; Har du en spesiell norsk bok som står ditt hjerte nær? I så fall, hvorfor er den spesiell for deg?
Jeg holder meget af Cathrine Knudsens Manuel. Det er en af de bedste bøger jeg har oversat. Men jeg holder også meget af Thure Erik Lunds Inn, og Knausgårds En tid for alt og Om våren. Og Genanse og verdighet. (Der er mange af mine oversættelser som står mit hjerte nær).
Les mer
Se oversikt over Saras oversettelser som finnes i Nasjonalbiblioteket, i deres database.
Ta en titt på Saras hjemmeside her.
Sara er også medredaktør for Babelfisken, et webtidsskrift om oversettelse, som du kan lese her.
*Ute av verden, En tid for alt og Min Kamp kan ifølge Knausgård selv, sees på som en trilogi. Les mer her.
Les flere intervjuer i NORLAs serie
Intervjuserien “Månedens oversetter” startet i 2015 og du finner alle intervjuene samlet her.