Martin Aitken - Månedens oversetter i desember
Månedens oversetter i desember er engelske Martin Aitken. Han var nylig i vinden som finalist til den gjeve amerikanske National Book Awards for sin oversettelse av Hanne Ørstaviks roman Kjærlighet. Og nå er de longlistet til PEN America Literary Awards 2019 for beste oversettelse!
I disse dager er Martin også aktuell som oversetter til dansk (!) av barneboken Estragons historier. Rottefangeren fra Sorø skrevet av Gaute Heivoll og illustrert av John Kenn Mortensen. Han har også oversatt en imponerende rekke danske romanforfattere.
Ja, det var jo noget af en sværvægter at starte med. Jeg havde allerede lavet en del oversættelser fra dansk for Harvill Secker i London, da Michal Shavit, som på det tidspunkt var redaktør på forlaget, ringede og spurgte, om jeg havde lyst til at lave den. Timingen var god, for jeg var midt i at læse det samlede værk og var fuldstændig blæst væk af det. Helt bortset fra de litterære kvaliteter, er der selvsagt en del anseelse og prestige i at være forbundet med netop det projekt, og jeg er meget taknemlig for at være involveret også i det øvrige forfatterskab.
Hvilken bok oversetter du akkurat nå?
Lige nu er jeg halvvejs igennem Karl Oves debutroman fra 1998, Ute av verden. Den udkommer til næste år, ligeledes hos Harvill Secker i London og Archipelago Books i New York.
Kan du fortelle litt om researcharbeidet du gjorde da du i høst besøkte Fjordgård på Senja i forbindelse med nettopp oversettelsen av Ute av verden?
Fjordgård er en lille bygd i Troms fylke i det høje nord. Hele romanens første del foregår der, hvor forfatteren arbejdede som lærer i et lille års tid, da han blev færdig med gymnasiet. I bogen hedder det Håfjord. Til daglig lever jeg i en helt anderledes geografi, i det flade og forholdsvis tætbefolkede Danmark, og jeg følte mig draget. Det er jo én ting at navigere rundt på Google Maps, noget helt andet at være der og mærke landskabet, vejrliget, menneskene. Jeg ville se stedet med egne øjne. Min danske kollega Sara Koch, som har oversat hele forfatterskabet, kalder det at drage på Knausgaard-safari. Med generøs støtte fra NORLA rejste jeg derop og var der i nogle dage. En af Karl Oves gamle kollegaer fra skolen dengang arbejder der stadigvæk og var så venlig at vise mig rundt en søndag, hvor skolen var tom. Der hvilede en ganske særlig stemning over det: lærerværelset, undervisningslokalet, svømmebassinet i underetagen, disse steder, som figurerer så stærkt i romanen. At gå rundt i denne beskrevne fortid, det var som at træde ind i romanen, og tillige i forfatterens egen personlige historie. En ganske sælsom oplevelse. Hun viste mig de to huse, hvor Karl Ove havde boet dengang. Samfunnshuset, scene for en uforglemmelig og detaljeret beskrivelse af en byfest. På den måde kunne jeg kortlægge romanens hændelser samtidig med, at jeg ligesom optog en flig af stedets sjæl i mig. Jeg savner det faktisk deroppe.
[NORLAs kommentar: Vi har fått tillatelse til å gjengi Martins flotte billedrapport fra reisen, med sitater fra romanen. Du finner den nederst på siden].
Hvordan griper du an en oversettelse – går du rett på med å oversette for å holde på en spenning i forhold til teksten, eller leser du hele boka grundig før du går i gang?
Jeg udtalte mig engang temmelig bombastisk og sagde, at jeg aldrig læste bogen, før jeg gik i gang. Det har ændret sig, nu gør jeg det næsten altid. Der er en værdi i at slukke for oversætteren og nærme mig bogen som læser, nedsænke mig uanalytisk og få sans for stemninger, personer, steder: romanens musik. Jeg tror, det er gavnligt for den senere arbejdsproces. Når det er sagt, kunne det godt forholde sig anderledes med en krimi, hvis jeg skulle lave sådan en igen.
Det bedste er stadigvæk det, som i sin tid motiverede mig til at oversætte i det hele taget: det kreative arbejde med sproget. På den måde tror jeg ikke, det forholder sig så meget anderledes end hos mange forfattere. Dertil er der jo også en frihed i at arbejde freelance. For 10 år siden var jeg fastansat universitetslærer, og det var en anden slags udfordring, i grunden socialt betinget på en stor og vrimlende arbejdsplads. Jeg kan godt lide at arbejde alene, uden at skulle forhandle mig igennem en arbejdsdag. Bagsiden er det økonomiske. Som fuldtidsoversætter er det en kamp at betale husleje og få tingene til at hænge sammen, når man hele tiden ligger og roder rundt på bunden af sin kassekredit. Det er jo med få undtagelser ikke oversættere og forfattere, der tjener på litteraturen. Har du et oversetterforbilde – i så fall hvem og hvorfor?
På et tidspunkt tilbage i 1990’erne faldt jeg over det lille amerikanske forlag Fjord Press i Seattle. Jeg læste deres udgivelser af William Heinesen, Herman Bang, Tove Ditlevsen, og begyndte så småt at forestille mig, at jeg selv kunne begynde at oversætte. Og selv om der gik mange år, før jeg gjorde alvor af det, var det utvivlsomt Tiina Nunnally og Steven T. Murrays oversættelser, og deres indsats for at udbrede skandinavisk litteratur til et engelsksproget publikum gennem eget forlag, som på en eller anden måde fik sat noget i bevægelse hos mig. Jeg har netop læst deres respektive nyudgivne oversættelser af Dag Solstads T. Singer og Armand V fra Harvill Secker, og de er blændende gode.
[NORLAs kommentar: Det var med stor sorg vi i vår mottok nyheten om at Steven T. Murray var død].
Hva skiller en god oversettelse fra en fremragende?
At kunne overskride form og skrive. I grunden er det som at tolke et klaverstykke på violin eller omvendt – det kreative råderum, det kræver, rækker så langt ud over det formelles diktat.
Har du en spesiell norsk bok som står ditt hjerte nær? I så fall, hvorfor er den spesiell for deg?
Hamsuns Sult. Jeg læste den første gang i engelsk oversættelse, da jeg var i begyndelsen af tyverne, først senere hen på norsk. Denne fortættede, accelererende skildring af et menneske i frit fald, et menneskesind på kanten af vanvid. Spændingsfladen mellem indre og ydre, en centrifuge. Det er jo det moderne, og det gjorde kæmpe indtryk. Dertil er danske Henning Carlsens filmatisering, med Per Oscarssons uforglemmelige gestaltning af hovedpersonen, lige så monumental ovre i det filmiske. Men Knausgårds Min kamp har efterladt et ligeledes uudsletteligt indtryk.
Hva ville du vært hvis du ikke var oversetter?
I en anden virkelighedsdimension: digter, kunstmaler og bassist i The Fall.
Les mer
Les mer om Martin på Books from Norway.
Se hans profil på nettsiden Society of Authors.
Les flere intervjuer i NORLAs serie
Oversetterne er de viktigste aktørene vi har for å få norsk litteratur ut i verden. Deres arbeid er av helt avgjørende betydning, og for å kaste lys over dette arbeidet, startet vi i 2015 intervjuserien «Månedens oversetter».
Du finner alle intervjuene samlet her.